Ungdomsgrupper



Er I en gruppe af unge mennesker der ønsker at leje et sommerhus til en hyggelig tur med vennerne eller afslutningsfest med gymnasieklassen, så skal I være OBS på at der er særlige regler, når det gælder udlejning til ungdomsgrupper.

Desværre er det som altid, at enkelte ødelægger det for mange - Uheldige episoder med naboklager over larm og sommerhuse efterladt med ødelagt inventar for mange tusinde kroner, har gjort det nødvendigt for udlejerne at være ekstra forsigtige, når der udlejes til unge mennesker.

Nogle husejere har helt frabedt sig, at deres sommerhus udlejes til ungdomsgrupper. Dette vil altid fremgå af husbeskrivelserne.

For øvrige sommerhuse, gælder udlejningsbureauets lejebetingelser:

Når alle gæster er mellem 15-25 år betegnes gruppen som en ungdomsgruppe.
Personen som indgår lejeaftalen skal være over 18 år og være til stede under hele opholdet. I nogle tilfælde skal husejeren godkende lejemålet, inden aftalen er bindende. Ligeledes kan der i nogle tilfælde blive opkrævet et højere depositum end normalt.


En ungdomsgruppe defineres som mindst 6 personer, som ikke holder familie- eller partnerferie eller hvor ingen personer er over 25 år. Ved leje til ungdomsgrupper skal der ved nøgleoverdragelse betales et forhøjet depositum på kr. 3.500,- pr. person.
Deruodver kan bureauet kræve at bestilling af slutrengøring er obligatorisk. Grupper skal senest samtidig med lejeaftalens indgåelse melde sig som gruppe. Lokalkontoret eller ejeren kan afvise en ungdomsgruppe såfremt anmeldelse af grupperejsen ikke er sket ved lejemålets indgåelse.


Det er ikke tilladt for ungdomsgrupper at leje feriebolig hos VillaVilla. En ungdomsgruppe defineres som en gruppe gæster, der hovedsageligt er under 25 år.