Lej et luksus sommerhus til familiefesten
Vi elsker at fejre livets store begivenheder. Alt fra barnedåb af den lille ny, konfirmationen og senere brylluppet, skal selvfølgelig fejres med en stor fest for familie, venner og bekendte. Men selv fejringen af de årlige fødselsdage skal helst ikke gå bemærket hen.
Det er de færreste af os, der har plads til 25 gæster hjemme i stuen. Så er der plads i haven til opstilling af et partytelt, så er dette en nem og billig løsning. En simpel googlesøgning på teltudlejning vil hurtigt guide dig frem til lokale udlejere, som for en overkommelig pris kommer og sætter et telt op for dig. Og efter festen kommer de endda og tager det ned igen. Det kan da næsten ikke være nemmere.
Men nu bor vi i et land, hvor vejret ikke altid lige er til at regne med. Og regn og kulde kan nemt lægge en dæmper på enhver fest, så et fornuftigt alternativt kan være leje af et luksus sommerhus til formålet.
Et stort sommerhus til 20-30 personer kan typisk lejes fra omkring 5.000 kr. Prisen afhænger selvfølgelig af husets stand og faciliteter, samt tidspunkt på året. Leje i vinterhalvåret er væsentlig billigere end leje midt i Juli måned, hvor du må forvente at betale 4-5 gange så meget. Til gengæld får du så en uges ”gratis” ferie i sommerhuset efter festen er overstået. Det er måske ikke så eksklusivt som et feriehus i Sydfrankrig - men tæt på.
Lejes sommerhuset for en hel uge, så kan du planlægge det således, at du ankommer til huset et par dage før selve festen, hvorved du har god til at klargøre alle de praktiske gøremål, så som borddækning, bordpynt og bordplan.
Er sommerhuset placeret tæt på andre sommerhuse, så er det god stil lige at varsle naboerne om den kommende fest.
De fleste store luksus sommerhuse tilbyder at væld af aktiviteter til gæsterne. Det vil dine gæster nok sætte pris på - især de yngre - som kan være beskæftiget med faciliteter indendørs, såsom billard, bordtennis, airhockey, bordfodbold og videospil. Eller udendørsaktiviteter som leg på husets legeredskaber (gynge, klatrestativ eller trampolin). Og har huset en wellness afdeling med egen swimmingpool og spa, så flyver tiden af sted for de små, mens de voksne kan nyde festen i ro og mag.
Det vil også være oplagt at du tilbyder gæster der kommer langvejs fra at overnatte i huset efter festen. Så slipper gæsterne for at bekymre sig om at holde sig ædru nok til at kunne køre sikkert hjem efter festen. Det gør at der kan nydes et par ekstra glas vin og nok også medvirke til en festen bliver en tand mere livlig end ellers. Vær dog OBS på, at der i lejede sommerhuse ikke må overnatte flere personer, end der fremgår af husbeskrivelsen/lejeaftalen.
Efter festen skal der jo desværre ryddes op og gøres rent. Men har du lejet huset i en hel uge, så tag den med ro og vent til alle tømremænd har lagt sig, før du går i gang med dette kedelige gøremål.