Glade sommerhusgæster kommer igen
Når du lejer dit sommerhus ud, er det vigtigt at dine gæster føler sig velkomne. Det giver nemlig de bedste rammer for, at de kan få en god ferie og for at de vil give dit sommerhus positiv omtale. Vi giver dig her nogle nemme tips til hvordan du skaber de perfekte rammer for sommerhusgæsterne.
Byd velkommen med friske blomster
Når gæsterne træder ind over dørtærsklen i dit sommerhus, skal de med det samme føle sig hjemme og godt tilpas. Sørg derfor for, at der er rent og pænt i huset og at der er luftet ud. En stank af kloak og skidt i hjørnerne er ikke ligefrem den optimale start på sommerferien. Pynt gerne med friske blomster på bordet, så gæsterne får en fornemmelse af, at du virkelig har lagt dig i selen for at de skal få en god ferie. Vil du kræse rigtig om gæsterne, kan du stille en flaske vin eller et par flasker lokal øl frem på bordet. Det vil med garanti være et hit. Har du rabatkuponer eller fribilletter til områdets attraktioner, kan du også lægge disse frem til gæsterne. Det vil de helt sikkert sætte pris på.
Sørg for underholdning i sommerhuset
Selvom de fleste i dag har et mobilabonnement med data (på denne side kan du se mobilabonnement priser, er det altid en god idé at installere wi-fi i sommerhuset. Så har gæsterne mulighed for at gå på nettet og leje film eller høre musik via deres telefoner. Du kan også lave et aktivitetsrum med en spillekonsol, nogle brætspil og bordfodbold. Har du plads, er et bordtennisbord eller pool bord også altid populært. Et par fiskestænger og nogle gode gamle cykler, gør også, at dine gæster altid har noget at tage sig til i deres ferie. Disse ting behøver ikke at være dyre ofte kan de købes brugt, tingene behøver nemlig ikke at være de nyeste modeller. Blot det, at der er mulighed for adspredelse vil dine gæster blive glade.
Vil du gerne opgradere dit sommerhus med nye ting og mangler finansiering, er der altid mulighed for at optage et billigt lån til investeringen.
Giv væggene en overhaling
Mange danske sommerhuse er fra 70'erne og præget denne tids trends indenfor farvevalg og indretning. Det betyder også, at vægge og gulv ofte er udført i mørke nuancer. Et mørkt og slidt hus virker ikke indbydende og gør ikke at gæsterne føler sig velkomne. Derfor er det en god idé at tage en tur i byggemarkedet og købe nogle spande med lys maling, og derefter give huset en tur med penslen. Det behøver ikke koster spidsen af en jetjager og det betyder meget for populariteten af dit feriehus, at det fremstår lyst og indbydende. Er møblerne gamle og slidte så køb nogle puder og tæpper, som du kan lægge over dem. Det får møblerne til at fremstå nyere og kamuflerer slitagen. Du kan også finde nogle pæne brugte møbler, som du kan erstatte de gamle med.